Bestillingsopgaver

Jeg udfører meget gerne bestillingsopgaver, såfremt der er ønsker om at få inddraget udvalgte elementer i netop jeres unikke kunstværk. Jeg vil løbende vise nogle eksempler her på siden.

Naturen omkring Salling

Dette maleri skal skildre naturen omkring Salling en sommerdag. Valmuer, kornblomster og margueritter. Fugle, dyr og insekter samt familiens påfugl og dværghøns med kyllinger

Bestillingsværk

Bestilling på et maleri med masser af fisk, historien om isfuglehannen der frier til hunnen med en fisk og derefter er mager hele livet, fugle fra haven og børnene.

Barselsgave

Dette billede er tænkt som barselsgave. Det nye barn kan først blive optaget af at se på farverne, senere kan bedsteforældrene fortælle om de forskellige danske dyr, der gemmer sig.

Bestillingsværk

De, som har bestilt dette billede, har ønsket gyldne og blå farver, som de findes i naturen. Jægeren i huset ville have rådyr, hare, fasan, gråand og så videre. Resten af familien ville have deres to katte, nymfeparakitten og hunden med samt havens fugle.

Værk bestilt af Hanne Marie og Bent Jørgensen i Støvring

Vi har det dejligste billede hængende i vores sommerhus. Ved første øjekast er det en farvesymfoni, der fryder øjet, men ser man godt efter, så dukker der det ene dyr op efter det andet.

Vi bestilte billedet hos Lone Boe, og vi havde en række ønsker både med hensyn til farver og dyr. Vi medbragte en sofahynde, så sofaens farve gik igen på billedet, og så listede vi op, hvilke dyr, der skulle ’gemme’ sig på maleriet.

Vi har kaldt billedet ’Find Oluf’, for vores dansk/svenske gårdhund sidder midt i. Alt i alt er der cirka 30 dyr, som vi ser omkring os i løbet af sommeren. Vores børnebørn og andre gæster synes, det er sjovt at finde alle dyrene, og vi bliver aldrig trætte af at kigge på vores skønne maleri, hvor vi har haft en finger med i spillet.

Dette billede er døbt “Rævesnu”

Her lød opgaven på et maleri i efterårets gyldne, varme farver med råbuk, skovskade, rødhals, frø, husskade, fasan og gærdesmutte. En spændende udfordring der endte således:

Vitaminer i køkkenet

Her var ønsket at give køkkenet en delikat vitaminindsprøjtning.

Ruska på jagt med Diana

Her lød opgaven at male en elsket jagthund, en Flatcoated retriever sammen med bl.a fasan, huldue, råbuk, skovsneppe og ræv
Værket måler 60×90 cm

 

Comments are closed.